Der er mange måder at tjene penge på i denne verden. Nogen vælger at arbejde dag ud og dag ind på nogle fastlagte timer for en chef. Andre vælger at starte deres helt egen forretning med håbet om, at de kan få lov til at bestemme over deres egen dag og selv være herre over deres succes. Det er dog ikke så sort-hvidt, som de fleste går og tror. Der findes nemlig en verden mellem de to.
Det er i den verden, hvor alle freelancere lever. De bestemmer selv deres arbejdstider, de bestemmer selv hvem de vil arbejde for, men de har ikke deres helt egen forretning med ansatte og ansvar på samme måde, som hvis man f.eks. drev en restaurant. Det er en speciel måde at være ansat på, men det er en måde, som er ved at blive mere og mere populær, da folk har forstået potentialet i denne ansættelsesform og gerne vil have mere frihed i deres liv. En af de måder man kan være freelancer på er ved at være tekstforfatter – her bestemmer du selv, hvor mange penge, du vil tjene. Det er dog et bredt begreb og kan dække over mange ting, så længer det handler om, at man skriver tekster.
Hvad kræver det, at blive tekstforfatter?
At arbejde som tekstforfatter kan betyde et væld af forskellige ting, men det går i bund og grund ud på, at andre mennesker har brug for et stykke tekst. De betaler sig dig for at skrive dette stykke tekst. Du får måske et bestemt emne, noget inspiration eller nogle nøgleord, som du skal inkludere i teksten, så den lever op til deres krav, men derudover må du helt selv bestemme hvordan du skriver teksten.
Nogle skriver blogindlæg, andre skriver artikler og nogle helt tredje skriver måske lange bøger, som så bliver udgivet. Nogen skriver for dem selv, hvor de så selv sælger bøgerne og andre skriver for virksomheder, som måske har brug for tekst til en hjemmeside eller til andet materiale. Det kræver ikke specielt meget som tekstforfatter. Det vigtigste er bare, at man kan formulere sig ordenligt, skrive grammatisk korrekt og være vaks på tasterne.
Livet som freelancer
At være freelancer er dog en ret speciel livsstil, da der er mange forskellige måder at gøre det på. Den mest kendte og det man ofte tænker på er, at man som freelancer selv skal ud og finde sine kunder. Man arbejder altså for nogle kunder, hvor man skal levere nogle forskellige tekster. Dette er ofte ret svært, da man selv skal ud og finde kunderne, men hvis man er god til markedsføring, så kan der være mange penge at hente her. Denne metode giver også den fulde frihed, da du selv bestemmer hvilke kunder du vil arbejde med og du fuldstændig selv bestemmer, hvornår på dagen du har tænkt dig at arbejde.
Du kan stå op kl. 11 hver dag og arbejde dagen lang uden at tage bukser på – der er ingen dresscode på dit eget kontor! Der er dog også en anden type, hvor man ikke helt har den samme frihed. Her er man ikke selv ude at finde så mange kunder, men arbejder måske få for bureauer. Det er er så disse virksomheder, som går ud og finder en masse kunder og de sørger så for, at alt det arbejde der skal laves, bliver sendt videre til dig. Her tjener man ikke altid så meget, da der bliver taget en procentdel, men man slipper også for at skulle erhverve kunderne selv. Man har også en smule begrænset frihed, da man ikke selv kan bestemme hvilke kunderne man vil arbejde med og hvornår man vil arbejde.
Claus Eriksen skriver
“Det kræver ikke specielt meget som tekstforfatter. Det vigtigste er bare, at man kan formulere sig ordenligt, skrive grammatisk korrekt og være vaks på tasterne”. Sikke da noget letkøbt vrøvl. At være tekstforfatter kræver en unik indlevelse i kundens problemstilling og en lige så unik indlevelse i den endelige forbrugers motiver for at handle. Viden. Indsigt. Forståelse. Evne til at kommunikere det væsentlige. En moderne tekstforfatter skal samtidig kunne optimere sin tekst mod søgemaskiner, så kunden bliver fundet, hvis der er tale om tekst til web. Endelig bør der ikke være så mange stave- og kommafejl, som i ovenstående tekst.