I en travl hverdag kan det være svært at finde tid til det hele. Som resultat kan sundheden let blive nedprioriteret, men faktisk skal der ikke meget til for at skabe et par gode, sunde vaner i din hverdag. Her lidt tips til, hvordan du får sundheden med.
Kilde: Pixabay
Gør madplaner til en aktiv del af hverdagen
Madplaner er et nyttigt redskab til at holde dig på rette kurs. F.eks. kan du gøre søndag til dagen, hvor du laver en sund madplan for den kommende uge. Når du så handler om mandagen, vil du have en klar idé, om hvad der skal og ikke skal i indkøbskurven. Madplaner vil afholde dig fra at foretage impulskøb og fylde kurven med usunde produkter. I den sammenhæng er et godt tip; Aldrig at handle på tom mave. Kaloriefyldte produkter har en tendens til at virke mere fristende, når du er sulten, hvorfor de nemt kan havne i indkøbskurven.
En anden fordel ved madplaner er, at de skaber variation i din kost. Handler du uden en fast plan, kan du nemt komme til at ty til de samme retter. En madplan skaber færre gentagelser. I ro og mag kan du søge nettet og kogebøger igennem for inspiration, når du laver din madplan. Den inspiration er lig en varieret kost og større sundhed i hverdagen.
Lad din interesse guide dig til valg af sport
Sportslige udfoldelser er en stor del af det, som giver sundhed i hverdagen. For at bevare gejsten, er det vigtigt, at du vælger en sportsgren, du faktisk holder af at udøve. Intet kan sætte en stopper for motivationen, som hvis du er nødt til at tvinge dig selv afsted til de fysiske udfoldelser. Et godt tip er at tage udgangspunkt i dine interesser, når du vælger sportsgren.
Måske du har fulgt med i VM for herrehåndbold og jublet sammen med spillerne, da de genvandt mesterskabet. Måske ser du frem til, at det er kvindernes tur til at spille VM. Du håber måske, at de kan gøre det bedre end den fjerdeplads, som spil på håndbold placerer dem på med odds 14.00. I så fald interesserer du dig for håndbold. Næste skridt er at forvandle interessen til fysisk aktivitet. Måske kan du forvandle håndbolden til en sund vane i din hverdag?
Fokuser på hverdagens små muligheder for bevægelser
En fast sportsgren, du dyrker et par gange om ugen, er godt. Lige så godt er det at sætte fokus på de små muligheder for bevægelse i hverdagen. lad bilen stå og tag cyklen på arbejde, drop elevatoren og snup trapperne i stedet for eller gå de ekstra kilometer med hunden, når den nu alligevel skal luftes. Små tiltag kan ofte gøre den store forskel.
Kilde: Pixabay
En anbefaling lyder, at du bør gå 10.000 skridt om dagen. Hvis du går det antal skridt, opnår du en lang række fordele. Du kan fx se frem til et forbedret kredsløb, større kontrol over vægten og en bedre nattesøvn. Langt de fleste har i dag en smartphone, og den har som oftest en skridttæller. Du kan gøre det til en sund vane at monitorere dine skridt. Hvem ved, måske der går sport i den, og du får lyst til at sætte nye rekorder inden for antallet af skridt. I hvert fald kan monitorering hjælpe dig på vej til at skabe sundere vaner i hverdagen.
Madplaner, sportslige udfoldelser baseret på interesse samt et fokus på de små muligheder for bevægelse kan alt sammen bibringe sundere vaner til hverdagen. Bedst af alt, så behøver du ikke lægge hele dit liv om for at gøre plads til disse tiltag. Det er bare at tage ét skridt ad gangen.
Skriv et svar