Århus er de seneste år blevet et hotspot for moderne, stort anlagt arkitektur. Det er der flere årsager til. En af dem er de mange populære, kommunale prestigebyggerier som blandt andet Musikhuset, Aros, Moesgaaard Museum, Væksthusene i Botanisk Have. Men der er andre årsager, der ligger gemt længere tilbage i den lokale arkitekturhistore.
Kommunale prestigebyggerier
Udgangspunktet for byggeaktiviteterne i Århus har meget tydeligt siden opførelsen af Musikhuset i 80’erne været at sætte Århus på det kulturelle landkort. Samtidig har kommunalpolitikerne med tiden spottet, at den slags også er en god forretning.
Fra min base i København har jeg for eksempel lagt mærke til, at jeg efterhånden tit støder på københavnere, der tager en dag eller en forlænget weekend til Århus for at dykke ned i kulturtilbudene i den jyske hovedstad. Det giver hotelovernatninger og restaurantbesøg og meget mere, som altsammen skæpper godt i de kommunale kasser.
Højhus ved Aarhus Ø af Bjarke Ingels og BIG
Nye boligkvarterer i Århus
Den større selvbevidsthed hos byplanlæggerne i Århus har også resulteret i, at nogle af de nye boligkvarterer i byen har fået et mere flamboyant og storbysagtigt præg.
Nogle gange er det i disse nye bykvarterer ovenikøbet lykkedes at skabe banebrydende moderne arkitektur. Det kan man for eksempel finde eksempler på i Århus Ø, som er en ny, stor bydel beliggende ved havnen – mellem midtbyen og skoven Risskov mod nord.
Man kan dog også finde det modsatte. For nogle af boligkasernerne i Århus Ø er kønsløse, anonyme og alt andet end nyskabende.
Men der er nogle af af boligprojekterne i Århus Ø, som sætter nye standarder for boligbyggeri i Århus og i Danmark. Det drejer sig blandet andet om Isbjerget og Bjarke Ingels Courtscraper: AARHus.
Isbjerget er med sine forrevne toppe blevet et vartegn for det moderne Århus, og Bjarke Ingels pagodelignende højhus kan hurtigt ende med at blive det samme.
Læs mere om Bjarke Ingels courtscraper i Århus.
Brutalismen
Århus var dog også en arkitekturby af en vis rang, inden byggefeberen begyndte at gribe om sig i nyere tid. I halvfjerdserne var Århus hjemsted for flere markante tegnestuer. Måske den mest originale tegnestue,inden for den byggestil, der med et lidt nedsættende ord kaldes for “brutalisme”, byggede som gale i Århus. Denne tegnestue har på den gode måde medvirket til at gøre Århus til brutalismens hovedstad i Århus.
Friis og Moltke
Jeg taler naturligvis om tegnestuen Friis og Moltke. De byggede overalt i Århus. Jeg er selv vokset op i et rækkehuskvarter, som Friis og Moltke tegnede, ligesom de også stod fadder for den nye kirke, der voksede op for enden af min barndoms gade (Ellevang Kirke). Mit gymnasium var også tegnet af Friis og Moltke, ligesom utallige andre skoler, hoteller, kongrescentre, boliger og offentlige bygninger i og omkring byen.
Friis og Moltke lavede bygninger i mursten og beton, som skræmte mange af bedsteborgerne, fordi alle ornamenter var bandlyst og betonen fik lov til at råde frit. Men det skete altid med en meget fintfølende sans for terrænet og proportioner. Jeg arbejder på snarligst at samle nok billeder til en større artikel om brutalismen i Århus. Den vil snart materialisere sig på min hjemmeside.
Funktionalismen i Århus
Jeg samler på funktionalisme. Hvor i Europa jeg end kommer hen, finder jeg altid frem til de mest opsigtvækkende funktionalistiske bygninger. Dem fotograferer jeg så fra alle tænkelige og utænkelige vinkler.
Derefter går jeg i gang med at granske internettet for oplysninger om bygningerne. Alt det lægger jeg ud i billedrige og informative posts på min instagram-profil (instagram.com/mikkelhede/).
Min Instagram har faktisk i flere år kun handlet om arkitektur og primært om funktionalistisk arkitektur. Jeg kan garantere, at der heller ikke i fremtiden vil dukke noget billede af børn eller restaurantanretninger op på min insta!
Immervad og Aaboulevarden
Nogle af mine perler har jeg knipset i Århus. Det kom selv for mig som en overraskelse, da jeg indledte min funkis-jagt. Jeg er århusianer, men havde under min opvækst ikke for alvor bidt mærke i disse bygninger.
Men der er faktisk flere ypperlige eksempler på funkis i århus. Ved Immervad er for eksempel to formfuldendte etageejendomme: en bygning af arkitekt Oscar Gundelach-Pedersen og den såkaldte Aarhus Gaarden, hvis arkitekt jeg endnu ikke har fundet frem til navnet på.
Lidt længere oppe ad Aaboulevarden ligger der også en hvid etageejendom i tydelig 30’er funkisstil af arkitekt-ingeniøren, Hans Ove Christensen. Det er også ham, der har tegnet og opført det mest ikoniske funktionalistiske byggeri i Århus, Klintegaarden.
Alle disse funktionalistiske perler fra Århus kan du læse mere om og se flere billeder af i min artikel om arkitektur i Århus, Den kan du finde på min hjemmeside.
Århus Universitet og Århus Rådhus
De to største funktionalistiske klenodier og Århus claim-to-modernistik-fame er dog to ikoniske, funktionalistiske bygningskomplekser fra 30’erne: Kay Fisker og C.F. Møllers Aarhus Universitet og Arne Jacobsen og Erik Møllers Århus Rådhus. De to bygningskomplekser har jeg også gennemfotograferet. Du kan finde adskillige af mine billeder på min hjemmeside (mikkelhede.dk).
Sjælen i den århusianske arkitektur
Rådhuset og Universitet er måske de to bygninger, som skabte fundamentet for de højtflyvende arkitektoniske ambitioner i Århus.
Begge bygningskomplekser fremstår stadig som sjælen i den århusianske arkitektur. Dels fylder Århus Campus (videreført i Fiskers og Møllers ånd) det meste af en mindre provinsby. Så alene ved sin fylde sætter Århus Universitet sit præg på byen.
Arne Jacobsens Aarhus Rådhus ligger på sin side i det absolutte hjerte af Århus – lige mellem Hovedbanegården, Strøget, Aros og Musikhuset. Mere centralt kan det ikke blive. Så ingen besøger Århus uden at studse over den grå Porsgrunn-marmor i rådhuset ydre og det karakteristiske rådhustårn.
Arkitektskolen i Århus
Begge de nævnte byggerier var desuden så markante succeser, at det er nærliggende at antage, at de har været den udslagsgivende faktorer, da det i 60erne blev besluttet, at Danmarks anden arkitektskole efter Akademiet i København skulle ligge i Århus.
Placeringen af arkitektskolen i Århus har uden tvivl været medvirkende til, at nye generationer af arkitekter lige siden 60’erne altid har haft Århus på radaren.
I det lys er det faktisk underligt, at så meget ubetydeligt arkitektur også er blevet opført i Århus. Men det er en anden historie, som jeg vil vende tilbage til i en senere artikel på min hjemmeside.
Skriv et svar