OBs Ari Skulason var med fra start og AGF’s Elmar Bjarnason blev skiftet ind, da Island overraskende spillede 1-1 mod Portugal i deres første EM-kamp ved slutrunden i Frankrig.
Der var ikke mange, der havde set det komme; at Island skulle få point mod mægtige Portugal, og senest England, der har ført Island direkte til kvartfinaleren. Men det er en del af realiteten og charmen ved slutrunder, at lilleputnationer kan hive små sensationer frem, mens hele fodboldeuropa kigger på.
Hvis du var i tvivl om Islands status som underdog, kunne du forvisse dig ved et kig hos flere bookmakerne. Under hele EM har man kunne følge EM kampene som Fx. var der heldige spillere der vandt 4,70 x pengene igen for deres odds hos Unibet ved uafgjort og hele 9 gange igen, hvis Island havde vundet. Bookmakernes fodbold odds for EM 2016 har været blandt de højeste for dette års EM, men de overraskende resultater for kampene har betydet at odds spillere dette år, har fået sig nogle gevaldige overraskelser.
Kampen, der var Islands første nogensinde ved en slutrunde, havde OBs Ari Skulason og den tidligere FCK’er Ragnar Sigurdsson med fra start. De stod overfor superstjernen Christiano Ronaldo og et bundsolidt forsvar med rutinerede Pepe og Ricardo Carvalho fra hhv. Real Madrid og Monaco.
Men det skulle vise sig ikke at være nok for portugiserne.
God start af Island
Islændingene startede bedst og efter mindre tre minutter testede Gylfi Sigurdson Rui Patricio i det portugisiske mål. Herefter tog portugiserne over og efter en halv time med portugisisk dominans blev Nani spillet fri ved første stolpe efter et par hurtige kombinationer i højre side, og han udplacerede den islandske keeper og bragte Portugal i front med 1-0.
Det var også stillingen ved pausen.
Fem minutter inde i anden halvleg havde islændingene vovet sig op på Portugisernes banehalvdel. Johann Berg Gudmundsson fandt med en indadskruet bold Birkir Bjarnason i feltet, der fuldstændig udækket kunne flugte bolden i mål til stillingen 1-1.
Herefter trak islændingene sig tilbage på banen og koncentrerede sig udelukkende om at forsvare sig mod et massivt portugisisk pres. Men på trods af et massivt spilovertag til Portugal (med en boldbesiddelse på 72% og en skudstatistik på 26-4 i portugisernes favør) lykkedes det dem ikke at score det afgørende mål.
En dårlig taber
Efter kampen var islændingene forståeligt nok lykkelige for resultatet. Noget der ikke gjorde sig gældende for Portugals feterede stjerne, Christiano Ronaldo, der efter kampen sagde til ESPN:
– Man skulle tro, at de havde vundet EM, når man så, hvordan de fejrede det efter kampen, det var utroligt.
– Når de ikke forsøger at spille, men bare forsvarer, forsvarer og forsvarer, viser det i mine øjne et lille lands mentalitet, og de kommer ikke til at opnå noget i denne turnering.
Om de udtalelser viser et lille menneskes mentalitet, skal ikke vurderes her. Islændingene kæmpede med de midler, de havde til rådighed. Og de slog til. Det gjorde Portugal ikke, og bitterheden i Ronaldos kommentar, blev da også hurtigt snappet op af Islands Kari Arnason.
– Han er bare en dårlig taber. Han ville ikke tabe kampen, men hvad havde han forventet, at vi skulle spille som Barcelona mod ham? Han skaber sig og smider sig, sagde Arnason efterfølgende til goal.com.
Portugal var ikke det første land lilleputnationen overrasker mod. Islands status som favoritdræber blev allerede etableret, da de i kvalifikationen vandt over traditionelt stærke fodboldnationer som Tyrkiet og Holland.
Skriv et svar