Vidste du, at du kan blive en Excel ekspert uden at forlade dit hus? Eftersom flere og flere mennesker finder ud af, at det er praktisk at kunne finde ud af regneark – her er Microsoft Excel det mest kendte program – er muligheden for at lære at bruge Excel og regneark også steget. Før i tiden var det besværligt at lære Excel. Du skulle på biblioteket og låne bøger, som (mildest talt) ikke var særligt pædagogiske. I dag kræver det blot en internetforbindelse og en computer!
Hvis du har adgang til nettet og er klar til at lære, har du alt det, du skal bruge for at blive en Excel ekspert hurtigt og bekvemt hjemme i dit eget hjem.
Lær Microsoft Excel på rekordtid
Når du har fundet motivationen til at blive Excel ekspert, skal du bare starte din browser, og så er du i gang. Mange træningsprogrammer, i alle prisklasser, kan findes på nettet. Hvis du ønsker at finde et sådant program, skal du blot søge på Google. De gratis programmer du kan finde på nettet, lærer dig hele Excel, fra start til slut, så det er til at forstå. På rekordtid vil du være i stand til at bruge Microsoft Excel og lave dine egne rapporter og dokumenter uden hjælp fra nogen! Vær dog opmærksom på, at mange af disse kurser er på engelsk, hvorfor det også er den engelske version af Excel der undervises i. Knapperne sidder heldigvis de samme stedet, som i den danske version. Men funktionsudtryk osv. skal oversættes til den danske udgave.
Bliv en Excel-ekspert online
Mange hjemmesider tilbyder trin-for-trin vejledninger, som lærer dig, hvordan man bruger regnearkene i Microsoft Excel. Du vil kunne finde eksempler, illustrationer og andet på disse hjemmesider, så du frit kan studere programmet i dit eget tempo, og derved blive en Excel ekspert.
Udover at investere i en form for læringsprogram (ja, de gratis er gode, men du kommer også meget langt med et medlemskab hos eksempelvis Lynda), så skal du naturligvis også have en licens til Excel, samt denne software installeret på din computer. Ellers er den træning du kan finde på nettet jo ikke særlig meget værd! Med softwaren installeret kan du øve dig hen ad vejen og hurtigt blive mere selvsikker på kort tid. Snart behøver du ikke længere at spørge om hjælp til Excel, og andre vil i stedet komme til dig for at få råd. Skulle det dog være tilfældet, at du simpelthen ikke kan finde ud af det selv? Så kan det også være en ide at hyre en Excel-konsulent. Sådan en har oftest mange års erfaring med Excel og kan bruge programmet på måder, som du ikke troede var mulige. En af dem er Kasper Langmann – du kan kontakte ham her.
Endnu en fordel ved online-læring: Lær i dit eget tempo
Træningsprogrammerne til Excel kan du bruge lige så meget du har lyst til. Selv hvis du godt kan finde ud af Microsoft Excel, men blot ønsker at forbedre dine færdigheder, tillader disse hjemmesider dig at gøre dette i det tempo, der passer dig bedst, og på et tidspunkt du bestemmer. Hvis du har brug for adskillige uger, så brug det. Skal du bare lære en enkelt ny ting til et nyt projekt, så kan du nøjes med det. Ligegyldigt hvad du har behov for at lære, vil du være i stand til at finde hjælp på disse gratis træningshjemmesider. Et sted hvor kvaliteten er høj, dog er det på engelsk, er hos Chandoo. Tjek ham ud!
Nyd din viden
Ligegyldigt hvorfor du ønsker at blive en Excel ekspert, er nettet det letteste, hurtigste og billigste sted at finde de informationer, du har brug for. Alle kan bruge internettet til at blive en Excel ekspert, om du er ung eller gammel, ny på nettet eller en veteran. Der er ingen grund til at søge andre steder, når nettet kan lære dig en færdighed lige så godt som en universitets forelæsning, som koster tusindsvis af kroner. Alle har brug for Excel i deres liv. Vær sikker på at du har den nødvendige træning, så du kan følge med.
Skriv et svar