Når små børn bliver syge, er det vigtigt at holde øje med dem, da deres tilstand kan ændre sig hurtigt. Bliver dit barn akut syg feber bør du altid kontakte og få barnet tilset af en læge. Ændrer dit barn ligeledes adfærd, og bliver stille og uinteresseret i sine omgivelser, er det vigtigt altid at kontakte en læge. Det kan være alvorligt, selvom dit barn ikke har feber.
Hvis dit barns symptomer ændrer sig efter det er tilset af en læge, skal du ringe igen. Det er altid bedre at ringe en gang for meget.
I de første måneder af barnets levetid, kan selv let feber være alvorlig. Er dit barn under 6 måneder, skal du altid kontakte vagtlægen direkte. Jo yngre barnet er, jo tidligere skal I kontakte lægen. Det kan i det hele taget være svært at vurdere syge småbørn over telefonen. Hvis du har brug for at finde flere informationer, kan du med fordel besøge Falcks hjemmeside og finde flere informationer.
Mit barn har feber, hvad gør jeg?
Små børn kan let få feber, og høj feber over 39 grader er ikke ualmindeligt ved smitsomme sygdomme hos børn. Husk at måle temperaturen jævnligt, og helst i endetarmen, da øretermometre kan vise upræcise resultater.
Ved høj feber skal du klæde barnet af, så barnet kan komme af med varmen. Ligeledes skal det drikke rigeligt med vand. Det er ikke ligeså vigtigt, at barnet spiser, når det er syg. Ligesom voksne kan appetitten forsvinde.
Falder feberen, kan du give barnet mere tøj på igen. Det vil være normalt at små børn har kolde hænder og fødder, så du kan med fordel give barnet sokker på og varme dets hænder, så barnet ikke bliver generet at sine kolde hænder og fødder.
Husk på, at syge børn har brug for ekstra omsorg og pasning. Stol på jeres egne fornemmelser, og tøv ikke med at ringe til lægen.
Værd opmærksom ved opkast
Væske er meget vigtigt, hvis dit barn kaster op. Barnet skal have erstatning for den væske, som det kaster op. Giv små portioner, så barnet bedre kan holde det i sig. Er dit barn over seks måneder, kan du med fordel give det lidt fortyndet saftevand eller fortyndet juice.
Specielt spædbørn er i risikozonen for hurtigt, at komme til at mangle væske. Hold øje med våde bleer, det giver et godt indblik i om dit barn mangler væske.
Rød og kløende numse
I forbindelse med diarré vil det være normalt, hvis dit barn får rød numse. Så vidt som muligt, kan barnet gå uden ble, og smøre et tyndt lag zinksalve, hvis huden stadigvæk er hel. Er der gået hul på huden kan de ligge små rene klude, som er vredet i kogt vand, direkte på huden i bleen. Når barnet skiftes, vrider du en ny klud op. Huden får fred til at hele under kluden.
Forkølelse
Når dit barn er forkølet, kan det være svært for det, at sutte mælk i sig. Her kan du med fordel dryppe næsen med saltvands næsedråber. Gør det lige inden dit barn skal spise, så giver det luft igen til næsen. Du kan anvende næsedråberne så meget, som du har lyst til.
Når barnet sover eller ligger ned, kan du med fordel ligge en ekstra pude under hovedet, så hovedet bliver hævet en smule. Så kan barnet bedre trække vejret.
Smerte i ørerne
Et tegn på, at dit barn har ondt i ørerne er, hvis det bliver ked af at blive lagt ned. Derimod vil det falde mere til ro, når du tager barnet op. Hvis dette er tilfældet, er det en god grund til at få lægen til at kigge i barnets ører. Det kan være mellemørebetændelse eller væske i øregangen efter en forkølelse.
Du kan dryppe med saltvandsdråberne for at skabe afløb. Lægen kan ordinere smertelindrende medicin.
Læs flere nyheder på forretningsnyheder.dk
Skriv et svar