Mange danskere er allerede skiftet fra de almindelige cigaretter og over til e cigaretter, og i takt med at flere har fået kendskab til produktet, så er der hele tiden kommet flere til, og i dag er det tæt på 300.000 som har prøvet e cigaretterne.
Det er ret imponerende for et nyt produkt, som ikke har mange år på bagen, og det er folk i alle aldre der har valgt at skifte, unge som gamle, og fælles for langt størstedelen så er de tilfredse med deres skifte. Markedet har åbenbart været klar til et nyt og revolutionerende produkt, og det er faktisk også en meget stor del af befolkningens rygere, som har et ønske om at stoppe deres cigaretforbrug. Det skyldes, at der er kommet et større fokus på det sunde liv, så man kan sikre sig et godt helbred mange år frem, modsat tidligere generationer så er det nu mere tabu at ryge end sejt.
Problemet er bare at det er svært at gennemføre et rygestop, da en rygers afhængighed er opdelt i flere behov, der er nikotinbehovet, men det rigtig mange negligere, det er den vanemæssige afhængighed som opstår i forbindelse rygning, her tænkes på man ryger i sin pauser, følelsen af rastløshed hvis man ikke har noget i hånden osv., og det kan hverken nikotinplaster eller tyggegummi løse.
Ecigaretten er et unikt produkt
En ecigaret har den egenskab at den forsyner folk med nikotin i doserede mængder, det muliggør at man langsomt kan trappe ned på mængden af nikotin, samtidig holder den fast i de ting som mange rygere savner efter et stop, f.eks. det at holde noget i hånden med mere. På den måde kan man dele et rygestop op i to dele, først arbejder man med nikotinabstinenserne, og når de er over kan man begynde at arbejde med vanen og se om man langsomt kan ligge ecigaretten fra sig.
I medierne har der været meget snak om hvorvidt ecigaretter var skadelige eller ej, og det er et spørgsmål der kan være svært at svare præcist på, man skal i hvert fald ikke regne med at ecigaretter ingen skade gør, men en af Danmarks førende læger på området har brugt metaforen, at sammenligne cigaretter med ecigaretter, det vil være som at sammenligne en elefant med en mus. Når man tænker på hvor mange skadelige stoffer der findes i cigaretter, og bagefter ser på indeholdet i ecigaretterne, som er demineraliseret vand, aroma samt stofferne PG og VG som også benyttes i fødevarer, så virker ecigaretten mere uskyldig.
Da ecigaretten stadigvæk er et nyt produkt, så er det begrænset hvor meget forskning der er på området, og alene af den grund er der flere sundhedsorganisationer som fraråder at bruge ecigaretter, ud fra hvad de kalder et forsigtighedsprincip. Hos mange der allerede har prøvet ecigaretten, der anses denne holdning for at være en smule naiv, da de på egen krop har oplevet hvordan et skifte har haft positiv indflydelse på deres helbred, og så længe man skifter fra cigaretter til de elektroniske modeller, så er det at gå fra noget skidt til noget mindre skidt, derfor skal folk der ikke rygere holde sig fra ecigaretter.
Et af de problemer der har været med ecigaretterne, det er at markedet ikke har været reguleret, hvilket har betydet at der en overgang var nogle produkter af en dårlig kvalitet fremme, og det har skabt nogle uheldige episoder, og samtidig har tobaksindustriens lobbyister arbejde hårdt for at svække ecigaretten, da salget af almindelige cigaretter er faldet markant. Det er bl.a. sket ved at få offentliggjort nogle forsøg hvor der er fremkommet skadelige stoffer. Det som de bare ikke skriver, det er forsøgene er udført under helt forkerte forudsætninger, det kan f.eks. nævnes at temperaturen hvorved dampen blev dannet var ved alt forhøje temperaturer, hvilket fik nogle af ecigarettens dele til at smelte og frigive meget giftige stoffer. Dette var ikke realistiske temperaturer for ecigaretter på markedet, men godt for at få budskabet omkring ecigaretten er farlig igennem, og svække dens position.
Da dette er marked med mange interesser, så kan det være svært at navigere i, derfor er det bedste man kan gøre at sætte sig ind i tingene, og træffe et valg på et oplyst grundlag,
Skriv et svar