Der er mange opgaver til hjemmet, som man sagtens selv kan klare uden at betale en elektriker. En af de ting, man ofte kan komme ud for derhjemme, er, når man skal installere en ny lampe. Dette er faktisk en forholdsvis nem proces, hvor det ikke er nødvendigt at få professionel hjælp, hvis man ved, hvordan man skal gøre. Her kommer guiden til, hvordan du nemt slipper for en elektrikerregning, når der skal en ny lampe i loftet.
Sådan installerer du en loftslampe uden hjælp fra en elektriker:
Skal man selv installere en lampe i loftet, er der en række trin, man bør følge. Disse fremgår af følgende guide, som vil føre dig sikkert igennem en installering:
- Afbryd først strømmen, før du begynder med en elinstallation
- Tag derefter lampedækslet af. Der er typisk to huller i hver side, som man ved hjælp af en ligekærvet skruetrækker, kan dirke dækslet af med.
- Herefter ses typisk fire klemmer, hvor man skal tilslutte lampen. Det er ved dette trin, hvor mange typisk ringer til en elektriker. Dette er dog ikke nødvendigt. Tjek først, om de fire klemmer er spændingsførende. Det kan du gøre med en polsøger eller et måleinstrument.
- Tag herefter en lampeledning og tilslut den ved at sætte de fire ledninger i de følgende fire huller:
- Den blå ledning skal i hullet med bogstavet N.
- Den brune ledning fra lampen skal i hullet med bogstavet M1.
- Den gule eller grønne ledning skal i hullet, hvor der står ”jord”.
- Herefter kan du trække dækslet på igen, hvorefter din lampe er installeret.
Hvis du skal forbinde to lamper med hinanden, vil det typisk være en lidt mere kompliceret øvelse. Her kan det være en fordel at kontakte til et lokalt elektriker firma, da de vil kunne lave det på en forsvarlig måde.
Værd at vide hvis du vil agere elektriker
Udover lamper er der også flere ting, som man kan ordne derhjemme uden at ringe til en elektriker. Men inden du begynder at kaste dig ud i disse ting, er det enormt vigtigt, at du ved, hvordan du skal forberede dig. Ellers kan det nemlig gå meget galt, da strøm er enormt farligt. Læs derfor dette afsnit grundigt, inden du begiver dig ud i at lave elinstallationer derhjemme. Så er du sikret, at både du og elektronikken er i god stand, når du er færdig med det hele.
Hav styr på dette, før du agerer elektriker:
Der er mange punkter, som er vigtige at overholde, inden man laver elinstallationer derhjemme. For at gøre det så overskueligt som muligt, får du herunder en punktform, der fører dig igennem hver eneste ting, som du skal have styr på.
- Tænd først lyset, der hvor du skal agere elektriker
- Afbryd derefter strømmen på stedet, hvor du skal lave en elinstallation. Dette skal gøres ved at finde det pågældende sted på måler- eller gruppetavlen.
- Tjek tre-fire gange, at lyset er helt slukket, og at der ikke føres strøm det pågældende sted.
- For at være på den sikre side, skal du enten sætte en seddel på el-tavlen, således at andre ikke tænder for strømmen. Ellers kan du også fjerne de pågældende sikringer, så du med garanti ikke får stød.
- Køb en spændingstester eller en polsøger, der med sikkerhed kan fortælle dig, om der er strøm i de ledninger eller den væg, du arbejder med. Dette lyder måske som meget arbejde, men selv professionelle elinstallatører gør det.
Følger du disse trin, kan du være sikker på, at du er i sikkerhed. Der er dog en række større udfordringer som kun autoriserede elektrikere kan løse, hvorfor du altid bør overveje, om den opgave du skal lave er for kompliceret til dine evner. I bund og grund at gå i dialog med en fagkyndig el-installatør, der kan fortælle om de installationer du ønsker at løse, er noget du kan og lovmæssigt må klare på egen hånd.
Sara skriver
God artikel, tak