Spil er blevet en del af rigtige mange unge menneskers tilværelse. En ny undersøgelse viser, at op imod 96 % teenagedrenge spiller computerspil, så hvis man vil forstå og ramme de unge teenagedrenge, er spillet en oplagt mulighed. (Kilde: Flickr, License: CCO, Foto: Maurizio Pesce)
Spil er blevet en del af bylivet. Det er både blevet en legitim og moderne metode til at lave kulturformidling på og til at holde folk på caféerne. I Aarhus er der flere steder, hvor spil bliver anvendt i byrummet. En udvikling der vil glæde mange af landets gamere.
Der er flere og flere muligheder for at gå ud i Aarhus by og opleve spil integreret i byrummet. Det hænger sandsynligvis sammen med at et stigende antal mennesker spiller texas holdem, Wordfeud og War of Warcraft til dagligt. Spil er blevet en narrativ som flere virksomheder benytter sig af for at tiltrække kunder på, hvad end det handler om et cafébesøg eller en historietime. Spil er dybest set blevet en integreret måde at føre forretning på.
Nye tal peger da også i retning af, at opimod 96 % af alle teenagedrenge spiller computerspil, og det gør de markant mere end piger. Heraf er det 49 % af de unge drenge, der spiller hver eneste dag. Tallet for teenagepigerne er markant lavere. Kun 70 % af teenagepigerne spiller spil, og faktisk er det kun 5 % af pigerne, der spiller hver dag. Uendersøgelsen peger på, at drengene spiller computerspil af tre grunde. For dem opfylder gaming et behov for at slappe af, få fællesskaber samt nye inputs i form af strategi og sprog.
”De kobler af fra lektier og fritidsjob, men ikke mindst fra den konstante strøm af information fra smartphones og sociale medier. Spillene opfylder på mange måder de behov, som traditionelle medier også opfylder, men spillene kan derudover tilbyde de unge at deltage aktivt,” konkluderer Jakob Vikær Hansen og Allan Lyngsie Nilausen.
Men det overraskende ved den nye undersøgelse ’Medieudviklingen 2017’ er, at ældre kvinder spiller mere end teenagepigerne gør. Tal viser, at hele 10 % af kvinderne over 50 år spiller dagligt, mens det kun er 5 % af teenagepigerne, der spiller på daglig basis.
Så med den fremgang for spilleindustrien, er det måske heller ikke så mærkeligt, at flere og flere virksomheder og offentlige institutioner begynder at bruge spil som narrativ til at fange forbrugernes opmærksomhed med.
Lær om Aarhus igennem computerspil
Når du begiver dig rundt i byrummet i Aarhus, så kan du blive klogere på, hvordan byen så ud i senmiddelalderen. Det er forskere fra Aarhus Universites, der har skabt en helt ny type formidlingsplatform. Forskerholdet med spiludvikler Christian Hviid i spidsen har valgt at fortælle et stykke Danmarkshistorie igennem adventurespillet Magtens Sejl.
Det er tale om en helt ny metode, der skal vække de unges interesse for historie. Igennem Magtens Sejl bliver du som spiller præsenteret for en fortælling, der bygger på et solidt stykke middelalderhistorie.
”Vi vil gerne fortælle en god historie og gøre det på en historisk korrekt måde,” forklarer spiludvikler og projektleder på danmarkshistorien.dk Christian Hviid til Videnskab.dk.
Spillet har styr på de facts, den bygger på, for der er hentet massevis af eksterne konsulenter ind, der har solid viden om senmiddelalderen, ligesom der er anvendt en mængde forskningslitteratur om netop senmiddelalderen i Aarhus.
Spillet er bygget op omkring biskop Jens Iversen Langes fejde med adelen i Aarhus tilbage i 1458.
Spillets målgruppe er primært tænkt som gymnasieelever, og i spillet møder vi Bea, som rejser tilbage i tiden. Hun vender tilbage til middelalderen fra nutiden, men bliver fanget i fortiden og kæmper nu for at vende tilbage til nutiden.
Tidsmaskinen er et instrument, som holdet bag Magtens Sejl har valgt at implementere, selvom det bryder med realismen i spillet. Tidsmaskinen skaber spænding i den fortælling, der skal drive Magtens Sejl.
Der er også en årsag til at holdet bag spillet har valgt at koble nutid og fortid sammen, hvilket skyldes at spillet gerne skulle være vedkommende for de unge.
Gå på café og spil løs
Det er ikke kun forskning, der forsøger at ramme unge forbrugere med computerspil. Der er også dukket nogle anderledes caféer op i Aarhus, som har valgt at fokusere på spil.
Aarhus Brætspilscafé har lavet et koncept, der bygger på, at du for 30 kroner per. person kan komme og spille alle de brætspil, du har lyst til. Caféen forsøger at gå lidt imod strømmen, om at alt i verden skal gå stærkt og være digitalt. På Aarhus Brætspilscafé handler det om samværet med vennerne.
Flere unge bruger meget tid bag skærmen og mødes digitalt, men på Aarhus Brætspilscafé forgår kommunikation her og nu i samme rum. Stedet har forsøgt at markedsføre sig med at være et sted, hvor man kan koble lidt fra alt det digitale ræs. Selvom computeren er skiftet ud med brætspillet, så er det stadig spil, der bliver spillet på de to caféer i henholdsvis Vestergade og Fredensgade.
Du kan også vælge at købe et årskort til Aarhus Brætspilscafé for 395 kroner, så kan du komme og spille på begge caféer lige så meget, som du har lyst til. Du må gerne selv medbringe mad på Aarhus Brætspilscafé, men snacks og drikkevarer skal købes på stedet. ( Kilde: Pixabay, License: CCO, Foto: JESHOOTScom )
En anden Café har valgt at lave et helt omvendt koncept. I både Aarhus og København, finder du VR Caféen, VRLimetless. Her foregår alt i Virtual Reality. Her handler det om at dyrke fællesskabet, men bare i en virtuel verden. Hvis du planlægger at bruge en eftermiddag på VR Caféen, så er der både mulighed for at prøve kræfter med HTC Vive som er en type virtual reality, eller også er der mulighed for at prøve kræfter med virtual reality på PlayStation.
Skriv et svar