Andelen af besøgende fra en mobiltelefon eller en tablet vil snart – hvis det ikke allerede er sket – overstige antallet af besøgende fra almindelige computere på dine hjemmesider.
Vi Googler mere og mere direkte fra mobiltelefonen. Vi bruger den i bilen, i toget, på toilettet og når vi ligger hjemme i sengen og egentligt burde sove.
Hvis din side ikke er klar til at modtage de mobile besøgende mister du en meget stor del af dine potentielle kunder.
Mobiloptimering er ikke noget, du skal tænke på om lidt – det skal ske lige nu, hvis du ikke er i gang. Lad os kigge lidt på, hvad du konkret skal have med i tankerne.
Responsivt webdesign vs mobile sider
Du har grundlæggende mulighed for at vælge enten at gå med et responsivt webdesign eller en mobil underside. Vi anbefaler det responsive webdesign, som også Kulturhusaarhus.dk her er opbygget med.
Et responsivt webdesign betyder, at URL’en for den besøgende er den samme uanset om der besøges fra en mobiltelefon, en tablet, en bærbar computer eller en stationær computer. Elementerne på siden arrangerer sig dog efter, at der ingen vertikal, men kun horisontal scrolling skal ske.
Des mindre en skærm du sidder på, des mere skal du således scrolle – til gengæld er siden flot og overskuelig!
Har du en side baseret på WordPress skal du blot installere et responsivt tema. Så er du kørende her.
Har du selv bygget dine hjemmesider eller benytter de sig af et ældre CMS (Content Management System) er du ikke nødvendigvis så heldig. Tag kontakt til din programmør for at finde ud af, hvordan I skaber en responsiv side.
Er du i tvivl om, hvorvidt din side lige nu er responsiv eller ej?
Tag din smartphone og gå ind på siden. Kan du scrolle horisontalt er den helt gal allerede.
Du kan, hvis du er på en desktop-computer lige nu, også tage dette browservindue og blot trække det ind til siden. Som siden bliver mindre vil du se elementerne arrangere sig anderledes på skærmen. Dét er et responsivt webdesign.
En hurtigere side
På vores mobiltelefoner betyder hastighed og en velkodet side endnu mere end for vores almindelige computere. Data-forbindelsen er sjældent, især udenfor de store byer, så god som vores almindelige bredbåndsforbindelser. Der er også mindre saft og kraft i enheden i form af din smartphone vs din almindelige computer.
Her skal du være opmærksom på to ting:
- Din side skal være kodet ordentligt. Slamkode giver en lang indlæsningstid. Ikke-komprimerede billeder tager lang tid at loade. Ringe scripts kører i ring og giver også sekunder på tælleren. Brug et værktøj som Pingdom til at se, om din side lige nu indlæser på acceptable 1-2 sekunder, eller om den tager længere tid.
- Din server skal spille. Du kan sagtens have et billigt webhotel, der fungerer godt – flere udbydere som UnoEuro, Meebox og Chosting leverer et rigtigt godt produkt til billige penge. Test dog din server og se, om den svarer på tilfredsstillende tid. Sammenlign med andre billige webhoteller.
Gør det nemmere at ringe
På mobiltelefonen er det ofte nemmere at få en potentiel kunde til at ringe end udfylde en længere formular.
Sørg derfor for, at dit telefonnummer er blandt de mest synlige elementer på hele siden!
Du kan med fordel lave en “fixed topbar”. Det er en bjælke øverst på din side der følger med som brugeren scroller. I denne bjælke står dit telefonnummer brugeren kan trykke på, således opkaldet til din virksomheden og derved forhåbentligt også salget blot er et enkelt klik væk!
Des nemmere det er for brugeren at ringe og derved konvertere, des flere vil også gøre det. Du kan læse flere gode tips til at få mere ud af dine besøgende på KE-Web.dk.
Sørg også for at telefonnummeret står nederst på din side sammen med andre kontaktinformationer. Det vil mange af dine kunder forvente.
webhotel skriver
Godt skrevet