|
I sekretariatet har vi bred erfaring og viden inden for det at planlægge, formidle og afvikle kulturelle arrangementer. Du kan få gode råd og en snak om dit projekt, og vi kan henvise dig til mulige samarbejdspartnere, muligheder for økonomisk støtte og rådgive omkring tilrettelæggelse, afvikling og evaluering af kulturarrangementer - om PR, formidling og om regnskabsaflæggelse.
Kulturhus Århus oprettede i 2003 et produktionskontor, ArtsRessource, som havde til opgave at administrere hele eller dele af en forestilling for århusianske kompagnier samt enkeltpersoner. ArtsResource kunne også tilbyde administrativ hjælp til byens mange festivaler. Pr. 1. maj 2004 blev Arts Ressource afviklet som en selvstændig produktionsenhed, og i stedet er kontorets funktioner blevet en integreret del af Kulturhus Århus.
Vores undervisningstilbud består dels i workshops og dialogmøder med gæstende kunstnere i forbindelse med arrangementer men også i decideret undervisning om emner, du bør kende til, hvis du arbejder med kultur: Økonomi, administration, foreningsformer, PR og projektudvikling.
|