Ridehuset, Vester Alle 1, ca. 900 m2, max. 1130 personer - stående.
Du kan leje Ridehuset til kulturelle arrangementer med offentlig adgang. Ridehuset er centrum for teater-, danse- og cirkusforestillinger, koncerter, messer, udstillinger og tv-transmissioner. Ridehuset kan indrettes efter stort set alle behov med scenemateriel, publikumsopstillinger, lyssætning og skillevægge.
Der skal indsendes en ansøgning til Kulturhus Århus og Ridehuset vil kunne reserveres op til 1/2 år før arrangementets start. Prismæssigt skelner vi mellem kommercielle og kulturelle arrangementer, og prisen er eksklusiv materiel og forbrug.
Det er dit ansvar som lejer at kontakte brand- og andre myndigheder for at få godkendt arrangementet, men du kan få hjælp til dette og få besvaret andre spørgsmål vedrørende dit arrangment ved henvendelse til Kulturhus Århus. Der findes allerede godkendte flugtvejsplaner fra 240 til 1130 personer til diverse arrangementer i Ridehuset.
A. Kulturelle, ikke-kommercielle arrangementer:
Kulturelle arrangementer med hovedvægten på ny og eksperimenterende kunst inden for alle kunstgenrer.
B. Kulturelle arrangementer af kommerciel karakter samt velgørende og oplysende arrangementer:
Eksempelvis pop-koncerter og kendte musicals
Støttearrangementer, informative udstillinger og arrangementer m.v.
C. Ikke-kulturelle, kommercielle arrangementer:
Messer, salgsudstillinger o.lign.
For arrangementer, der ikke umiddelbart falder ind under ovennævnte kategorier, fx sportsarrangementer, tages der stilling fra gang til gang.
Som hovedregel vil et eventuelt tilsagn om benyttelse af Ridehuset kunne gives senest 6 måneder før arrangementets afholdelse.
Lejepriser for Ridehuset er i 2009:
Kategori A og B: 10.100 kr. ekskl. moms
pr. påbegyndt 7 dage
Kategeri A og B: lejepris enkeltdagsarrangement efter tilbud.
Kategori C: 26.800 kr. ekskl. moms
pr. påbegyndt 7 dage
Til ovennævnte lejepriser kommer betaling for faktisk forbrug af el, vand og varme samt løn til tilsynspersonale ud over anlæggets normale åbningstid. Der betales et depositum på 3.000 kr. ekskl. moms pr. påbegyndt 7 dage.
Officerspladsen er en 2.000 m2 grusbelagt plads, der kan anvendes til udendørs aktiviteter og teltarrangementer. Lejeprisen i 2006 er 700 kr. ekskl. moms pr. dag for mindre arrangementer og 4.650 kr. ekskl. moms pr. påbegyndt uge for større arrangementer. Lejebeløbet skal dække forbrug af el og vand samt eventuelle mandskabstimer (tilsyn o.lign.)
Leje af Ridehus/Officerspladsen kontakt venligst:
Jakob Sennels, tlf. 8940 9940,
mobil 4018 1118, e-mail: jakob@kulturhusaarhus.dk
eller: Lisbet Bøgelund, tlf. 8940 9939
e-mail:lisbet@kulturhusaarhus.dk
|