Ved eje af hus eller ejendom følger der selvfølgelig en facade eller et murværk med, som skal holdes ved lige. Der er flere perspektiver i det at holde sit murværk ved lige. Først og fremmest er det for mange vigtigt, at have et smukt hjem at kunne vise frem for sine gæster.
Man vil gerne vise den bedste version frem af sit hus og det gælder alle områder – både indenfor som såvel udenfor. Derfor når man i forvejen bruger meget tid på at holde haven og udearealet, er det også vigtigt, at tage et kig på ens murværk.
Når man skal vurdere, om man skal begynde at omfuge, er der nogen parametre, man kan anskue sit murværk ud fra. Først og fremmest kan man se på mellemrummene mellem murstene og se om de er hele eller om der er huller imellem. Man kan også vurdere selve fugerne og se, om overfladerne på fugerne er hele, eller om de er ujævne og hullede.
Det er også ret smart at tage og kigge ved sine døre og vinduer, om fugerne omkring disse er ujævne eller ødelagte. Disse forskellige punkter kan bruges som katalysatorer for, hvornår man bør grine ind og begynde at omfuge.
Det er en god tjekliste, som kan anvendes, når man skal beslutte sig. Dog kan man tit og ofte blot tage et kig på sit murværk og vurdere det rent æstetisk – hvis det ikke ser pænt ud og man ikke er tilfreds med dets udseende og fremtoning, så er det nok fordi, at det er tid til en omfugning.
Det har flere forskellige konsekvenser, hvis man ikke vedligeholder ens murværk. Som førnævnt er der murværkets udseende, der bliver forringet, hvis det ikke holdes ved lige. Det er en åbenlys konsekvens og for mange husejere vil denne grund måske være den, som der først får dem i gang med vedligeholdelsen. Men ødelagt murværk kan forårsage andre og langt mere alvorlige konsekvenser, end blot det kosmetiske.
På sigt kan huller i fugerne være med til at nedbryde murstenene. Det kan også have den meget alvorlige konsekvens, at hvis huller i fugerne udvikler sig endnu mere, kan der til sidst slippe fugt ind i huset – så vil man ikke længere have et ødelagt murværk, men det vil også medføre ødelæggelser indenfor i selve huset og gøre situationen endnu mere katastrofal. Det kan blive en meget dyr og bekostelig affære, hvis man ikke begynder på vedligeholdelsen i rette tid, da det hele kan udvikle sig i en rigtig negativ og uheldig retning.
Gør det selv med omfugningen
Det kan godt ordnes selv, man skal dog bare have sat sig ind i fremgangsmåden godt og grundigt på forhånd. For det første er det essentielt at man er opmærksom på vejret, når man skal omfuge – det værste man kan gøre, er at omfuge i direkte solskin, da det tørrer mørtlen ud rigtig hurtigt. Hvis vejret er overskyet, er det perfekt arbejdsvejr. Når man skal i gang, skal man først have fjernet de gamle og ødelagte fuger og dette kan nemmest gøres med en maskine.
Hvis det er et lille område, kan man godt bare selv skrabe det ud med håndkraft med noget værktøj – men det nemmeste er naturligvis den elektriske maskine. Dernæst skal man have gang i mørtlen, hvor det vigtigste er, at det er samme type mørtel, som det der i forvejen er anvendt. På den måde får man det mest holdbare murværk, hvis der anvendes samme type mørtel hele vejen igennem. Man skal dog blot være sikker på, man selv kan klare det så det ikke ender med noget sjusk og juks.
Ovenstående artikel om fugning er skrevet på baggrund af følgende kilder: Superfugning og Bolius.
Skriv et svar