Jeg har været til flere begravelser, end jeg kunne tænke mig. Ikke fordi begravelserne har været dårlige oplevelser, men fordi en begravelse altid betyder farvel til en person du har holdt kær.
Hvad enten vi har noget imod at deltage ved begravelser eller ej, så har vi alle samme skæbne, og medmindre du er en ensom og bitter person, der har siddet alene hjemme de sidste 10 år, så vil du formentlig have nogle venner, naboer og forhåbentlig noget familie som du har kært.
Når noget du har kært går hen og afgår ved døden, så er det selvfølgelig naturligt at deltage i vedkommendes begravelse. Dette er dagen, hvor du gennemgår de minder du har med vedkommende. Du mødes med resten af familien og vennerne for at tage en ordentlig afsked med afdøde. Du ære afdødes minde og prøver, at hive dig selv gennem sorgen.
De begravelser jeg har deltaget ved, har generelt været meget smukke begivenheder. Jeg husker en især, hvor min kones bedstefar døde. Da vi var til hans begravelse sad familien selvfølgelig og græd, hvilket min tre årige niece ikke kunne forstå, så hun gik og delte krammere ud til familien.
Da vi fik forklaret hende, at vi bare savnede bedstefar og at der ikke var noget galt med os, prøvede hun at muntre os lidt op ved at danse lidt rundt. Hun var så sød, og det at se hendes ungdommelige smil og glæde, ved siden af deres afdøde far/bedstefar/oldefar, gav en speciel følelse af, at livet går videre og selvom vi har mistet ham, så har vi til gengæld fået et nyt familie medlem. Det var et rigtig godt billede på, hvordan livet hænger sammen.
Jeg har desværre også været til begravelser, hvor enkelte personer har formået at ødelægge hele oplevelsen. F.eks. ved ikke at vise familien og afdøde respekt, ved at sidde og snakke højlydt om en grillfest samme aften. Der var ingen sorg eller respekt at spore i deres samtale. De glædede sig bare til, at de skulle ud derfra, og det i sig selv er ok.
Kan du ikke lide begravelser, så er du ikke tvunget til at tage med til dem! Men tager du med, så SKAL du vise familien respekt.
Jeg har desværre også oplevet, at bedemanden har været dybt respektløs. Det er næsten værre endnu, da en bedemand skal være de afdødes højre hånd under den store proces med at arrangere en begravelse.
Ligeledes har jeg også mødt bedemænd der har gjort hele ceremonien og processen så meget nemmere. Jeg husker især en bedemand fra Birkerød, der først og fremmest sørgede for, at alt levede op til familiens ønsker, men ikke nok med det, så var bedemanden også så venlig og professionel at han havde flere længere snakke med min bedstemor, der især havde svært ved at håndtere tabet. Det er ikke en del af hans normale arbejdsplan, men han tog sig tid til hende, og resten af familien, og det kan vi ikke sætte nok pris på.
Der er bare et eller andet roligt over en bedemand der er dygtig til sit fag. Vedkommende er afklaret med døden og har en rolighed som de fleste af os kun kan misunde.
Jeg har i hvert fald lært, at en god bedemand er det vigtigste fremfor alt. Hvordan afdødes venner/bekendte opfører sig i kirken er vi ikke herre over, men en god bedemand vil ofte opdage disse mennesker og irettesætte dem for dig.
Bedemanden er der for familiens skyld og vil sørge for, at familien får den oplevelse, som den ønsker. Har du spørgsmål i forbindelse med begravelsen, så er bedemanden der altid til at hjælpe dig. Ofte vil de gå meget langt for at gøre dig tilfreds.
Skriv et svar