Officersbygningen
Vester Alle 3
8000 Århus C
Tlf.: +45 89 40 99 35
Fax: +45 89 40 99 49
info@kulturhusaarhus.dk
Forside
Om Kulturhus Århus
Ridehuset
Nyheder
Faciliteter
Projektkontorer
Rådgivning
English
Udsendt: 01/18/2010
Venus Labyrinten

Venus Labyrinten er skabt som en individuel, interaktiv rejse ind i den kvindelige hjerne. Labyrinten består af 28 installationsrum, svarende til de 28 kendte områder af den menneskelige hjerne, og hvert rum er beboet af en kvinde. Hver performer har i samarbejde med Nullo Facchini skabt sit eget rum ud fra en sand personlig historie, et eksperiment eller endda i nogle tilfælde en dyb hemmelighed. Guidet af et orakel går tilskuerne med få minutters interval alene ind i labyrinten og møder disse kvinder i en unik sensorisk og emotionel oplevelse.
Ingen tilskuer ser hele labyrinten, og ikke to tilskuere vil se eller dele den samme oplevelse. Rejsen tager ca. 1 time.

Bliv orakel/frivillig i Venus Labyrinten.

♥ ♥ ♥ ♥ ♥
”En sanselig næroplevelse, der inddrager en selv og med enkle stærke virkemidler åbner og forvandler tilskueren, så verden ikke kan opleves på samme måde bagefter.”
Janus Kodal, Politiken (om Venus Labyrinten på Trekronerfortet)

Se information om billetkøb, spilletider og andre praktiske oplysninger



Venus Labyrinten blev oprindeligt produceret i 2003 til det gamle fort Masnedø i Vordingborg. Forestillingen har tillige været opført på Trekroner fortet i København, i en bunker i Bielefeld i Tyskland og på et gammelt sindssygehospital. Desuden har Venus Labyrinten været skabt i en særlig version med kvinder fra Syrien, Jordan og Irak i forbindelse med afholdelsen af festivalen Images of the Middle East.

I Århus vil 7 lokale performere sammen med Cantabile 2's 7 internationale performere i Venus Labyrinten kickstarte det nye kulturcenter Godsbanen, hvis renoveringsproces starter straks efter forestillingen.




Det nye KulturProduktionsCenter Godsbanen, Skovgaardsgade 3-5, 8000 Århus C (www.godsbanen.dk)

er et internationalt anerkendt performanceteater ledet af italieneren Nullo Facchini. På grundlag af et helt ekstraordinært levende og visuelt sprog, der kombinerer poetiske og humoristiske øjeblikke indrammet af unikke og sensuelle billeder, har Cantabile 2 gennem årene stadfæstet sin position som et af de vigtigste performanceteatre i Skandinavien.
Cantabile 2 producerer både forestillinger i traditionelle teaterrum og site-specific forestillinger på særligt udvalgte steder – ofte på meget store udendørs arealer.
Venus Labyrinten er en af Nullo Facchinis væsentligste forestillinger skabt for Cantabile 2 som led i Facchinis udforskning af en forestillingsform, der er human-specific i stedet for site-specific – en form der har fokus på menneskets universelle sensitivitet som følelsesmæssig eksistens.

Læs mere på www.cantabile2.dk

Du er her: Forside » Arrangementer » Venus Labyrinten Tilbage Til toppen
Hjem
Indeks
Sitemap
Kontakt
Åbningstider
Stor/Normal skrift
Udskriv
Send til en ven